Rygestopkurset – Rygestop for livet®
Sundhedsfagligt velfunderet rygestopkursus henvendt til arbejdspladser og kommuner.
Telefonen som aktivt redskab
På første møde udleveres konsulentens telefonnummer til alle kursisterne med beskeden om, at de er velkomne til at ringe, hvis det ’brænder på’, eller de eventuelt vil melde afbud til dagens møde. Vi vil gene signalere ”Vi er her for at hjælpe dig – brug os”. For mange af vores kursister er en kort telefonsamtale netop den mulighed der skal til for at fastholde dem i stoppet.
Kursusforløb
Som udgangspunkt strækker kurset sig over 6 faste møder: Én gang ugentligt i de første 4 uger, hvorefter der er en pause på 2 uger før 5. møde og igennem pause på 2-3 uger før 6. møde
Der bruges mest tid og flest ressourcer på de to første møder. Det er her, kursisterne ’sættes op’, motiveres og gøres klar til deres rygestop. Alt skal falde i hak på disse vigtige møder – så går resten lettere. Derfor er det også vigtigt at der i planlægningen tages højde for muligheden for fremmøde netop på de to første møder.
Der kan tilmeldes max 12 kursister på hvert hold. Tallet tager højde for, at der typisk vil være en enkelt eller to, der ikke møder op eller kun kommer enkelte gange, så gruppen reelt vil bestå af 9-10 kursister – et håndterbart deltagerantal, så det er muligt at få god kontakt med alle.
Kurset afholdes som gruppekursus, fordi formen ideelt set øger både motivation og ’kampånd’ og giver deltageren mulighed for at opnå følelsen af, at han/hun er vigtig for gruppen – og omvendt (i evalueringerne fremhæver kursisterne ofte ”fællesskabet, gruppen, at høre de andres erfaringer og dele sin egne erfaringer med andre” som positivt og afgørende).
Der undervises og coaches i emner som motivation, helbredsfordele ved rygestop, rygevaner, abstinenser, afledningsteknikker, nikotinafhængighed, psykologisk afhængighed, brug af hjælpemidler og håndtering af mulige vægtproblemer. Ved hver mødegang tilbydes en kuliltemåling – den eneste her-og-nu måling, der kan vise, at man gør noget godt for sig selv.
Mødernes struktur
Møderne er en blanding af reel undervisning, som inddrager kursisterne (f.eks. krydret med spørgsmål til gruppen undervejs) og korte deltagerrunder/øvelser – både i plenum og i mindre grupper, så alle er med i hinandens rygestop og på den måde høster erfaringer og viden. Deltagerrunderne får samtale og tanker i gang og øger muligheden for refleksion – og afbalancer gruppen, så alle er med og ingen spiller hovedrollen.
Selv om kurset er gruppebaseret, bliver der selvfølgelig også taget hånd om den enkelte, fx med uddybende information via øvelser og samtaler undervejs.
Hjælp til rygestop
Rygestop i Danmark
Tilmelding
Kurser for sundhedsprofessionelle:
receptionen@rygestopkonsulenterne.dk
70 28 10 20
Kontakt os
Rygestopkonsulenterne ApS
Krakasvej 17
3400 Hillerød
info@rygestopkonsulenterne.dk
70 28 10 20