Nye greb til motivation i tobaks- og nikotinstop
Éndagskursus for rådgivere
Mange rådgivere oplever i dag, at det er blevet sværere at fastholde deltagere i tobaks- og nikotinstopforløb.
Flere kommer med mange pakkeår, gentagne stopforsøg og en lav tro på, at det kan lykkes. Nogle falder fra tidligt – ikke fordi de mangler vilje, men fordi stoppet føles for stort og uoverskueligt.
Derfor kræver arbejdet i stigende grad nye greb, der kan styrke motivationen før selve stoppet – dér, hvor fundamentet bliver lagt.
Hos Rygestopkonsulenterne tilbyder vi nu et nyt éndagskursus målrettet den erfarne rådgiver, hvor du får konkrete, praksisnære metoder til netop dette.

Om kurset
Styrk motivationen – med små skridt og preloading
Kurset giver dig en samlet tilgang til, hvordan du kan arbejde målrettet med motivation, fremmøde og fastholdelse i den tidlige fase af et stopforløb.
Du introduceres til strategier, der hjælper deltagerne til at:
• opbygge tro på egen mestring
• gøre forandringen håndterbar
• reducere abstinenser og risiko for tilbagefald
Kursets indhold
Preloading og motivation før stoppet
Preloading er en medicinsk strategi, som mange stadig ikke har fået rigtigt ind under huden i stoparbejdet –og det er en skam, for brugt rigtigt kan den gøre en mærkbar forskel.
Du får indsigt i, hvordan medicinsk støtte kan kombineres med konkrete vaneændringer før stoppet, så deltagerne oplever tidlige succeser – og møder stopdagen mere “klar” end “bange”.
Små skridt for livet – gør forandring mulig
Vi gennemgår grundtankerne i metoden Små skridt for livet og viser, hvordan små, realistiske beslutninger kan flytte noget hos netop de deltagere, der ellers hurtigt mister modet.
Når forandring bliver brudt ned i overskuelige skridt, vokser beslutningskraften – og følelsen af “jeg kan godt” begynder at leve igen.
Fokus på deltagere med lav tiltro til stop
Kurset retter sig især mod arbejdet med gengangere, storrygere og deltagere, der ofte falder fra tidligt i forløbet.
Undervisningen er praksisnær og giver dig greb, formuleringer og små værktøjer, du kan tage direkte med hjem i din egen praksis.
Undervisere
Maj-Britt Bjerre Koch, leder af Rygestopkonsulenterne, og Pernille Lütken, psykolog med speciale i tobaksafvænning, har gennem mange år udviklet stopkonceptet Små skridt for livet, som danner grundlag for kurset.
HVOR, HVORDAN OG HVOR MEGET?
Kurset afholdes i små hold med max. 14 deltagere, så der er god tid til dialog og refleksion.
Datoer:
• Hillerød – mandag den 15. juni 2026 kl. 9.30–16.00
• Aarhus – onsdag den 17 . juni 2026 kl. 9.30–16.00
Pris:
1.950,- kr. + moms
(Inkl. forplejning og kursusmaterialer)
Tilmelding
Tilmelding:
Tilmelding sker via mail til: kursus@rygestopkonsulenterne.dk eller telefon 70 28 10 20
Ved tilmelding oplyses: navn, kommune, e-mail, mobil og EAN-nummer.
Hjælp til rygestop
Tilmelding
Kurser for sundhedsprofessionelle:
receptionen@rygestopkonsulenterne.dk
70 28 10 20
Kontakt os
Rygestopkonsulenterne ApS
Krakasvej 17
3400 Hillerød
info@rygestopkonsulenterne.dk
70 28 10 20

